
Den 12 December 2009 blev Fireflies dannet i et øvelokale i DR byen.
Og den 18 Oktober 2010 står vi så klar med vores første album, og det er jo ret vildt.
Vi er 3 piger, Julia på 23 er ældst, Mathilde på 16 er yngst og Henriette på 18 er midt i mellem. Vi bor også ret forskellige steder i landet. Men vi har den samme drøm - vi vil lave musik. Det har aldrig handlet om at komme på den røde løber (selvom det da er meget sjovt når det indimellem sker). Vi er bedst når vi sidder med en guitar og fortæller historier.
Vi er stolte af vores baggrund - uden X Factor havde vi jo aldrig fundet hinanden eller vores mentor Carsten, og det var en sindssyg fantastisk, spændende oplevelse. Og vi er endnu stoltere af vores album, fordi det er vores hjertebarn, og det viser for alvor for første gang hvem Fireflies er, det er de historier vi har lyst til at fortælle… og i øvrigt synes vi at Danmark mangler lidt pop/country (hvis i ikke har gættet det endnu så er vi ret store fans af Dixie Chicks og Taylor Swift)!
